Nabohjælp og Nabovenner

Nabohjælp er en effektiv måde at forebygge indbrud på – faktisk kan det forhindre op mod hvert 4. indbrud. Det Gode Naboskab ønsker, at så mange husstande som muligt i Hjørring Kommune tilmelder sig ordningen.
Derudover findes NaboVenner – frivillige ambassadører, som hjælper med at koordinere Nabohjælpen i deres lokalområde.

Sådan kommer du i gang:

  • Tilmeld dig Nabohjælp: Download app’en og få dine nærmeste naboer til at gøre det samme.

  • Feriehjælp: Tilføj hinanden som feriehjælpere i app’en for at holde øje med hinandens huse.

  • Bliv NaboVen: Som NaboVen får du en central rolle i at koordinere indsatsen, tale med naboer og skabe tryghed i lokalområdet.

Som noget særligt i Hjørring:

Hjørring Kommune og lokalpolitiet afholder regelmæssigt møder for NaboVenner og andre lokale aktører. Her kan man få ny viden om indbrud, dele erfaringer og styrke fællesskabet på tværs af nabolag. Tilmeld dig Nabohjælp eller NaboVen i dag, og vær med til at skabe trygge nabolag i Hjørring.

Rollen som NaboVen

  • Skaber fællesskab og tryghed
  • Taler med naboer og inviterer til små aktiviteter
  • Fungerer som lokal kontaktperson
  • Har direkte kontakt med ”Det Gode Naboskab”

Læs mere om Nabohjælp og tilmeld dig her

 

Rollen som Nabohjælper

  • Holder øje med nabolaget
  • Hjælper med at forebygge indbrud
  • Deltager aktivt via app’en

Læs mere om rollen som Naboven og tilmeld dig her